Stressforebyggelse for ledere: 6 tidlige advarselstegn

En af jeres mest stabile medarbejdere begynder at sende mails klokken 23, glemmer en aftale med en kunde og svarer kort for hovedet på et teammøde. Hver for sig er det småting, men tilsammen kan det være de første tegn på, at noget er ved at gå galt. Stressforebyggelse handler i høj grad om at opdage den slags signaler tidligt, og det er en opgave, der ligger hos ledelsen, ikke kun hos den enkelte medarbejder.

Som leder er du ikke læge eller psykolog, og du skal ikke stille diagnoser. Men du er ofte den, der ser ændringerne først, og den, der har mulighed for at gøre noget ved arbejdsmængden, prioriteringerne og rammerne. Denne artikel gennemgår seks tidlige advarselstegn og giver et enkelt beslutningsflow for, hvad du gør, når du bemærker dem.

Hvorfor stress er et ledelsesansvar

Stress opstår sjældent af én enkelt årsag. Typisk er det en kombination af høje krav, uklare forventninger, lille indflydelse på eget arbejde og manglende støtte over en længere periode. Mange af disse faktorer er netop dem, ledelsen har indflydelse på. Derudover har arbejdsgiveren efter arbejdsmiljølovgivningen et ansvar for, at det psykiske arbejdsmiljø er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Jo tidligere et problem bliver opdaget, jo flere muligheder har I for at justere, før det udvikler sig til en langvarig sygemelding. Derfor giver det mening at kende de typiske tegn og at have en fast måde at reagere på.

De 6 tidlige advarselstegn

Tegnene nedenfor er ikke et bevis på stress, og mennesker reagerer forskelligt. Det vigtige er ændringen: Opfører medarbejderen sig anderledes, end du plejer at opleve vedkommende?

1. Arbejdsrytmen skrider

Længere arbejdsdage, frokostpauser, der forsvinder, og aktivitet i systemerne sent om aftenen eller i weekenden. Det kan ligne engagement, men hvis det bliver et mønster, er det ofte et tegn på, at opgaverne ikke kan nås inden for normal arbejdstid.

2. Kortere lunte og flere gnidninger

En medarbejder, der normalt er imødekommende, bliver irritabel, defensiv eller hurtigere til at komme i konflikt med kolleger. Små ting, der før blev klaret med et smil, fylder pludselig meget.

3. Tilbagetrækning fra fællesskabet

Vedkommende siger mindre på møder, springer fælles frokost og sociale arrangementer over eller arbejder mere for sig selv end tidligere. Tilbagetrækning er et af de tegn, der er nemmest at overse, fordi det ikke larmer.

4. Fejl, glemsomhed og besvær med at prioritere

En ellers grundig medarbejder begynder at lave sjuskefejl, glemmer aftaler eller har svært ved at overskue, hvad der skal gøres først. Koncentrationsbesvær og nedsat overblik er almindelige reaktioner på langvarigt pres.

5. Ændringer i fraværet

Flere korte sygedage, hyppige lægebesøg eller det modsatte: at medarbejderen møder ind, selvom vedkommende tydeligvis er syg. Begge dele kan være tegn på, at balancen er tippet.

6. Træthed og fysiske klager

Bemærkninger som “jeg sover dårligt for tiden”, “jeg har hele tiden hovedpine” eller “jeg er bare så træt” er værd at lytte efter. Kroppen reagerer ofte, før man selv er klar til at sætte ord på, at det er for meget.

Pro-tip: Notér for dig selv, hvornår du bemærker et tegn, og hvad du konkret så. Det gør det lettere at tage en saglig samtale bagefter, fordi du kan tale om konkrete observationer frem for løse fornemmelser.

Når du ser tegnene: et enkelt beslutningsflow

Mange ledere tøver, fordi de er bange for at træde over en grænse. Men det er sjældent forkert at spørge ind, så længe det sker respektfuldt og i enrum. Brug gerne denne rækkefølge:

• Observér: Er der tale om en ændring over tid, eller er det en enkeltstående dårlig dag?
• Tag initiativ: Book en kort samtale i enrum, og fortæl, hvad du har bemærket, uden at drage konklusioner.
• Lyt mere, end du taler: Spørg åbent ind til, hvordan medarbejderen har det med arbejdet lige nu.
• Se på rammerne: Gennemgå opgaver, deadlines og forventninger sammen. Hvad kan udskydes, fordeles anderledes eller droppes?
• Aftal næste skridt: Lav konkrete aftaler og en dato for opfølgning.
• Henvis ved behov: Opfordr medarbejderen til at tale med egen læge, hvis der er tegn på, at belastningen påvirker helbredet.

Start samtalen

• “Jeg har lagt mærke til, at du har arbejdet sent flere aftener. Hvordan går det med opgaverne?”
• “Hvad fylder mest for dig i øjeblikket?”
• “Er der noget i din arbejdsuge, vi kan ændre på, så den hænger bedre sammen?”
• “Hvad har du brug for fra mig?”

Forebyggelse handler om mere end den enkelte

Hvis flere medarbejdere viser tegn på pres på samme tid, er det sjældent et individuelt problem. Så bør I se på organiseringen: Er bemandingen tilpasset opgaverne? Er prioriteringerne tydelige? Ved medarbejderne, hvem de skal gå til, når der er for meget?

• Brug arbejdspladsvurderingen (APV) aktivt, også den del, der handler om psykisk arbejdsmiljø.
• Inddrag arbejdsmiljørepræsentanten eller arbejdsmiljøorganisationen, hvis I har en.
• Gør det til en fast del af medarbejdersamtaler at tale om arbejdsmængde og trivsel.
• Vær selv et eksempel: Hvis ledelsen sender mails hele aftenen, giver det et signal om forventningerne.
• Sørg for, at nye ledere ved, hvordan de skal reagere, og hvor de kan få sparring.

Arbejdstilsynet har vejledning om psykisk arbejdsmiljø og arbejdsgiverens forpligtelser, og det er et godt sted at starte, hvis I er i tvivl om, hvad der kræves af jer. Ved konkrete sager om sygefravær, ansættelsesforhold eller ændringer i en medarbejders vilkår bør I søge rådgivning hos jeres arbejdsgiverorganisation eller en advokat med speciale i ansættelsesret.

Kort opsummering

• Stressforebyggelse er en ledelsesopgave, fordi mange af årsagerne ligger i arbejdets rammer.
• Hold øje med ændringer: arbejdsrytme, humør, tilbagetrækning, fejl, fravær og træthed.
• Tag samtalen tidligt, i enrum og med udgangspunkt i konkrete observationer.
• Justér opgaver og forventninger, og følg op på det, I aftaler.
• Henvis til egen læge ved helbredsmæssige bekymringer, og søg vejledning hos Arbejdstilsynet, jeres arbejdsgiverorganisation eller en advokat ved juridiske spørgsmål.